GOLFREJSER

GOLFREJSER …

FORÅR 2026 (UDSOLGT)
Til foråret drager vi til varmere himmelstrøg for at tyvstarte golfsæsonen. Det bliver til Cádiz i den sydlige del af Spanien. Et ideelt sted til at kickstarte sæsonen. Udover 5 runder på en 27-hullers bane, er der et stort træningsanlæg og fri golf på par 3 banen. Tidspunktet er perfekt, da vi straks kan fortsætte golfen, når vi er tilbage i Danmark.
 
Pakken er med Semi All-inclusive, dvs. med morgen- og aftensmad samt drikkevarer fra kl. 17 til 23. Og for at sætte streg under livsnyderiet får vi 3 adgange til spa og indoor pool.
 
SPANIEN CADIZ, ELBA COSTA BALLENA
7. – 14. april 2026
 
 

 
EFTERÅR 2026 (UDSOLGT)
Sidste år prøvede vi noget nyt. Normalt ligger vores efterårsrejser sidst i oktober og først i november, men da det var vanskeligt at skaffe tilstrækkelige flypladser og gode teetider, valgte vi at rykke rejserne et par uger senere. Det viste sig faktisk at have flere fordele:
 
  • For det første kan man typisk opnå bedre priser og mere attraktive golfpakker, når man rejser lidt før eller efter peaket.
  • Oktobervejret herhjemme er ofte stadig fint til golf, og mange af vores deltagere afslutter først deres danske sæson ultimo oktober. Ved at rejse senere får man derfor mulighed for at få mere ud af golfsæsonen i Danmark – hvis man ønsker det.
  • Vejret (i Belek) var ideelt til golf, hverken for varmt eller for koldt. Med tidlige morgentider kunne en ekstra trøje være rar, men i løbet af runden spillede vi i shorts og poloshirt.
  • Banerne var stadig godt booket op, men der var mærkbart bedre plads på hotellerne. Det gav mere ro i restauranterne, mindre trængsel ved buffeten og en mere afslappet stemning og super service i aftenbaren.
  • Endelig – og ikke uvæsentligt – oplevede vi, at vinteren føles lettere at komme igennem. Rejser man i oktober, vil der – for de fleste af os – være 5 måneders pause, før næste sæson starter. Rejser man derimod midt eller sidst i november, opleves vinterpausen kortere – ikke mindst fordi man kommer hjem til juletiden, som i sig selv hjælper på vinterhumøret.

Vi er absolut ikke ude på at ‘oversælge’ noget, og vil man rejse i oktober, er der masser af andre gode argumenter. Men nu, hvor det er nemmere at finde gode priser og attraktive golfpakker i november – og tidspunktet faktisk har sine klare fordele – vil vi afprøve denne model over nogle år.

Invitation
https://bit.ly/4cr9DSE 

(rejserne er fuldt bookede, men tilmeld dig, hvis du vil på venteliste – det er selvfølgelig gratis og uforpligtende)
 
 

GENERELT OM VORES REJSER
I Danmark er golfsæsonen kort – alt for kort. Derfor rejser vi hvert forår til varmere himmelstrøg for at forkorte vinterpausen og kickstarte sæsonen. Og hvert efterår drager vi syd på for at forlænge sæsonen. 

Se video på 1 minut om vores rejser… (husk lyd)

 

EnjoyLife Golfrejser er privat arrangeret men professionelt gennemført. De er kendetegnet ved at være fyldt med livsnydelse, hyggeligt samvær og golf med varierede matchformer – for både begyndere og øvede. Tag med alene, som par eller flere venner sammen. Vi rejser som én samlet gruppe, men du vælger selv graden af socialisering og frirum.

Alle er velkommen. Vi er en broget flok af mennesker. Kvinder og mænd i alle voksne aldersgrupper, der repræsenterer mange erhverv, adskillige golfklubber, både begyndere, intermediates og lavhandicappere, og med forskellige tilgange og ambitioner til golfen. Det er netop denne diversitet vi værdsætter.

Der er typisk plads til 28-52 golfere på vores ture, og vi prøver altid at skaffe en særlig god pakke til prisen, som du kan nyde godt af. 

Det er ingen sag at arrangere rejser med luksushoteller, drømmebaner og service i særklasse, hvis prisen er ligegyldig. Ligeledes er det nemt at finde billige ture, hvis man rejser i lavsæsonen og er ligeglad med mellemlandinger, kvalitet og antal golfrunder.

Når vi vælger golfrejser, prøver vi altid at finde den hårfine balance af ovenstående kriterier. Så vi får mest muligt for pengene og de bedste forudsætninger for en god rejseoplevelse.

Kom på mailinglisten og vær blandt de første til at modtage invitationer til vores rejser.  Husk også at ‘like’ os på Facebook for at holde dig orienteret om vores aktiviteter, få ‘gratis’ værktøjer og deltage i konkurrencer.